Fakta om intelligente bufferzoner

Etablering af bufferzoner tilbyder en multifunktionalitet, som der er et stort potentiale for at udnytte til gavn for både natur, miljø og produktion (Kronvang et al. 2010; Stutter et al. 2012). Hvis bufferzoner placeres og tilpasses de lokale forhold, kan der opnås en række natur- og miljømæssige gevinster, samtidig med at der er mulighed for at høste biomassen og dermed skabe indtjening og samtidig fjerne næringsstoffer fra jorden i bufferzoner.

På nedenstående figur ses en illustration af et vandløb med tilhørende 9 meter bufferzoner, som er situationen i dag (øverst) samt en intelligent udnyttelse af bufferzoner (nederst).

Illustration randzone_ny

Der skelnes mellem to typer bufferzoner, som ses af figuren:

  1. Den tørre bufferzone kan etableres med varierende bredde langs vandløb afhængigt af terræn samt lokale forhold. Vegetationen kan variere fra anlagt eller naturlig vegetation til træer.
  2. Den våde bufferzone etableres ved ændring af hydrologien (grundvandet) enten ved ændret vandløbsvedligeholdelse eller ved at lade drænvand gennemsive en våd zone (eksempelvis en etableret grøft) langs vandløbet.

Læs mere i notatet ”Etablering af  ”intelligent” udlagte randzoner”.